Canadiske eTA-krav

Indrejsekrav til Canada ændrer sig

Fra midten af marts 2016 skal du have dit canadiske permanent-bosiddende-kort eller dit Permanent Residents Travel-dokument, hver gang du flyver til Canada. Ellers vil du ikke få tilladelse til at gå om bord på flyet.

Hvis du ikke har et permanent-bosiddende-kort i øjeblikket, så find ud af, hvordan du kan ansøge om et Permanent Residents Travel-dokument.

Canadiske eTA-krav

Når du besøger Canada, skal du altid have passende rejsedokumentation og -identifikation på dig, både for dig selv og evt. de børn, som rejser med dig.

Det er transportfirmaernes ansvar, inkl. luftfartsselskaber, at sikre, at du har alle de rigtige, gyldige og nødvendige rejsedokumenter. Hvis ikke, så kan du blive forsinket, eller du vil ikke få tilladelse til at gå om bord på flyet.

De følgende rejsedokumenter anses ikke for troværdige og kan ikke bruges til indrejse til Canada:

  • pas udstedt i Somalia, ikke-maskinlæsbare
  • pas udstedt af Tjekkiet, midlertidige
  • pas udstedt af Den Sydafrikanske Republik og
  • midlertidige pas udstedt af Venezuela.

Hvor lang tid kan jeg opholde mig i Canada som turist?

Border Services Officer ved den canadiske grænse - port of entry (POE) - vil afgøre, hvor lang tid du kan opholde dig i landet. De fleste kan opholde sig i landet i 6 måneder regnet fra deres indrejsedato.

Hvis grænsebetjenten kun tillader en kortere periode, vil datoen for din afrejse fra Canada blive anført i dit pas. Hvis du vil blive længere end den periode, der blev bevilget, så skal du ansøge forlængelse inden 30 dage FØR du er påbudt at rejse.

Hvad er en Electronic Travel Authorization (eTA)?

eTA er et ny indrejsekrav for udenlandske statsborgere, der har visumfritagelsesstatus, og som planlægger at rejse til Canada med fly. Autorisationen er linket elektronisk til dit pas og er gyldig i 5 år, eller indtil dit pas udløber - hvad der først indtræffer.

Skal jeg have en eTA eller visum til canadiske rejser?

Afhængig af, hvilket land du er statsborger i, kan du undvære visum, men du skal muligvis have en eTA (Electronic Travel Authorization).

Transportfirmaer såsom luftfartsselskaber er ansvarlige for at sikre, at du har alle den rigtige og gyldige rejsedokumentation for at indrejse til Canada. Hvis du ikke har disse dokumenter, inkl. en eTA eller besøgsvisum, kan du blive forsinket eller ikke få tilladelse til at gå om bord.

Besøgende fra følgende lande behøver ikke visum for at besøge Canada (men skal have en eTA):

  • Statsborgere i Andorra, Antigua og Barbuda, Australien, Østrig, Bahamas, Barbados, Belgien, Brunei, Chile, Kroatien, Cypern, Tjekkiet, Danmark, Estland, Finland, Frankrig, Tyskland, Grækenland, Vatikanet (indehavere af et pas eller rejsedokument udstedt af Vatikanet), Ungarn, Island, Irland, Israel (indehavere af nationalt israelsk pas), Italien, Japan, Korea (Republikken), Letland, Liechtenstein, Litauen (indehavere af en biometrisk pas/e-pas udstedt af Litauen), Luxembourg, Malta, Monaco, Nederlandene, New Zealand, Norge, Papua Ny Guinea, Polen (indehavere af et biometrisk pas/e-pas udstedt af Polen), Portugal, Samoa, San Marino, Singapore, Slovakiet, Slovenien, Salomonøerne, Spanien, Sverige, Schweiz, Taiwan (indehavere af det ordinære pas, udstedt af Taiwans udenrigsministerium, som indeholder deres personnummer).
  • Britiske statsborgere og britiske oversøiske statsborgere - en britisk statsborger eller en britisk oversøisk statsborger, der har tilladelse til at vende tilbage til Storbritannien.
  • Statsborgere i britiske oversøiske territorier - en statsborger i et britisk oversøisk territorie, hvis statsborgerskab er opnået via fødsel, arv, registrering eller opnåelse af statsborgerret i et af de britiske oversøiske territorier: Anguilla, Bermuda, Britiske Jomfruøer, Caymanøerne, Falklandsøerne, Gibraltar, Montserrat, Pitcairn, Sankt Helena eller Turks- og Caicosøerne.
  • British National (Overseas) – indehavere af et British National (Overseas)-pas udstedt af Storbritannien til personer, der er født i og har opnået statsborgerskab eller registreret i Hong Kong.
  • British Subjects – indehaver af et British Subject-pas, udstedt af Storbritannien, som indeholder en bemærkning om, at indehaveren har ret til have bopæl i Storbritannien.
  • Hong Kong Special Administrative Region – indehaver af et gyldigt og opretholdende Special Administrative Region-pas, udstedt af Hong Kong Special Administrative Region i Folkerepublikken Kina.
  • USA-statsborgere og permanent bosiddende - en USA-statsborger eller person, der lovligt har fået permanent opholdstilladelse i USA, og som er i besiddelse af deres udenlandske registreringskort (grønt kort) eller kan fremvise andet bevis for permanent opholdstilladelse.

Hvordan ansøger jeg om en eTA?

Ansøgningen er en simpel onlineproces, der kun tager få minutter. Du skal bruge dit pas, et kreditkort (Visa- eller Mastercard) og en e-mailadresse. Et kreditkort, fordi der er et gebyr på at foretage en eTA-ansøgning, som vil være gyldig i op til 5 år efter forsikring.

Ansøgningsformularen til en eTA er/vil blive tilgængelig på denne side.

Er visum stadig påkrævet, hvis jeg bare er på gennemrejse i Canada uden at gøre stop?

Hvis du er statsborger i et land, der ikke tilbyder visumfritagelse for Canada, så skal du have et transitvisum for at kunne rejse gennem Canada uden stop eller besøg. Dette er påkrævet, selv om din gennemrejse tager mindre end 48 timer. Der er dog ikke gebyr på et transitvisum. Udfyld formularen for et besøgsvisum (Temporary Resident Visa) og vælg transitvisum fra listen med muligheder på formularen.

Hvis du har visumfritagelsesstatus og nu skal bruge en eTA for at besøge Canada, så skal du også have en eTA for at rejse gennem Canada.

Det kan være, at du ikke behøver hverken transitvisum eller en eTA, hvis du rejser til eller fra USA. Hvis visse udenlandske statsborgere skal opfylde særlige krav, så tillader Transit Without Visa Program (TWOV) og China Transit Program (CTP) dem at rejse gennem Canada på deres rejse til eller fra USA uden et canadisk transitvisum.

Permanent bosiddende i Canada

Hvis du er permanent bosiddende i Canada, så skal du vise dit permanent-bosiddende-kort, når du returnerer til Canada via kommercielle befordringsmidler såsom fly, båd, tog eller bus. Hvis du returnerer i et privat befordringsmiddel såsom en bil, der er registreret i dit navn, så er der anden dokumentation, der vil være gyldig.

Hvis du planlægger at forlade Canada af en eller anden grund, så vær sikker på, at dit permanent-bosiddende-kort ikke udløber, inden du returnerer. De fleste kort er gyldige i 5 år, men tjek alligevel for at undgå besværligheder, når du vender tilbage.

Uantagelighed
Nogle personer, som ønsker at rejse til Canada, betragtes som uantagelige. Med andre ord: De har ikke tilladelse til at rejse ind i landet. Der er en række forhold, der kan medføre, at du anses for "uønsket", herunder tilhørsforhold til organiseret kriminalitet, brud på menneskerettighederne og deltagelse i organiseret kriminalitet.

Du kan også blive nægtet indrejse, baseret på sikkerhedsmæssige, sundhedsmæssige eller økonomiske årsager.